PRIVATLIVSPOLITIK

Privatlivspolitik for Tandlægerne ved Runddelen

Her kan du finde information om, hvordan vi på klinikken håndterer dine personlige oplysninger i forbindelse med din behandling.

Som patient hos os, er det nødvendigt, at vi indsamler og bruger visse personlige oplysninger om dig.

Vi er forpligtede til dette i henhold til autorisationsloven, journalføringsbekendtgørelsen og sundhedsloven.

Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt og opbevaret sikkert. Vi har tavshedspligt og videregiver kun helbredsoplysninger internt på klinikken, når det er nødvendigt. Videregivelse af helbredsoplysninger til eksterne parter sker kun med dit samtykke, i overensstemmelse med sundhedslovens kapitel 9.

Nogle oplysninger bruges til afregningsformål, når det er nødvendigt for betaling af din behandling, f.eks. gennem din region, kommune eller et forsikringsselskab.

Vi er forpligtede til at opbevare din journal i 10 år efter dit sidste besøg på klinikken. Hvis du skifter tandlæge, overfører vi din journal til den nye tandlæge, som overtager opbevaringspligten. I særlige tilfælde kan vi opbevare din journal længere, som beskrevet i journalføringsbekendtgørelsen.

Oplysninger, som opbevares til afregningsformål, bevares så længe det er relevant og nødvendigt for klinikkens regnskab og bogføring. Disse oplysninger registreres i henhold til art. 6, stk. 1, litra b og f.

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig. Hvis du mener, at der er fejl i dine oplysninger, kan du bede os om at rette dem. Vi må ikke slette oplysninger i din journal, men vi kan tilføje dine bemærkninger, hvis du mener, der er fejl.

Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med sundhedslovgivningen. Du kan finde yderligere information om Styrelsen for Patientsikkerhed på www.stps.dk

Book tid online eller ring på

35 83 00 33

Nørrebro

Nørrebrogade 148

2200 København N

Tlf. 35 83 00 33

ER DU INTERESSERET I KURSER OG WORKSHOP INDEN FOR SELVUDVIKLING?
SE MERE HER PÅ INDILIFE

Østerbro

Dag Hammarskjölds Allé 19 1. tv.

2100 København Ø

Tlf. 24 21 02 36

Lad os give dig et kald

Hvis du ringer udenfor vores åbningstider eller der er optaget, kan du altid bruge kontaktformularen nedenfor. Så ringer vi til dig hurtigst muligt.