Tid og afbud til tandlægen
Hvad skal du gøre, hvis du ikke kan møde op til den aftale hos tandlægen?
Tidsbestilling
Er du ny patient skal du ringe til os på tlf. 35 83 00 33
eller book tid online på her
Du kan også udfylde vores formular under kontakt.
Er du eksisterende kunde, aftaler vi altid en tid for næste eftersyn, inden du går. Det sikrer, at det individuelle interval overholdes og at vi får en nemmere administration.
Afbud
Vil du afmelde en tidsaftale, skal det ske senest kl. 12 dagen før. Ved mandagstider senest fredag kl. 12.
Ved for sent afbud eller udeblivelse sender vi en regning, hvis størrelse afhænger af den bookede tid.
Afbud ved akut sygdom
Ring hurtigst muligt på 35 83 00 33 til klinikken.
Udenfor vores telefontid kan du sende en sms til 5070 0222 med afbud til i morgen.
Dette giver os den bedste mulighed for at koordinere vores øvrige aftaler, således at patienter med akutte behov ikke behøver at vente på behandling.
Udeblivelser
Vi er desværre nødt til at sende en regning ved udeblivelser. Det fakturerede beløb afhænger af, hvor lang tid du fik reserveret. Baggrunden for dette er, at der er betydelige omkostninger ved en “tom stol”. Dette er i overensstemmelse med tandlægernes overenskomst med Sygesikringen.
Forsinkelser og ventetid
Vores mål er, at du bliver behandlet til aftalt tid. Vi beder om din forståelse for, at det ikke altid er muligt for os at overholde behandlingstiderne. En behandling kan jo være mere omfattende end forventet og tage længere tid end beregnet.
For at være i stand til at planlægge så præcist som muligt – og afsætte den nødvendige tid – vil vi ofte spørge, om du selv har bemærket noget med tænderne siden dit sidste eftersyn.
Adresseændring m.v.
Du bedes venligst informere os snarest ved ændring af privatadresse, nyt telefonnummer, ved opståede sygdomme og graviditet (hvor tandkødet ofte ændrer sig) eller ved medlemskab af Sygesikringen Danmark, således at vi altid har ajourførte oplysninger.
Flytning
Såfremt du skal flytte og synes, at et tandlægeskift er hensigtsmæssigt, er vi gerne behjælpelige med at finde en passende tandlæge i dit nye område, ligesom kopier af evt. røntgenbilleder og andet relevant journalmateriale vil blive tilsendt din nye tandlæge.
Akut? Tandpine? Løs plumpe?
Læs mere her om akut behandling.
Er du studerende?
Vi tilbyder studierabat på 25% på alle såkaldte “frie ydelser”. Læs mere her om studierabat.
Vigtigt: Fremvis studiekort i receptionen INDEN behandlingen.
Det siger vores kunder
Få GRATIS pristjek & faglig vurdering
Har du fået prisoverslag fra en anden tandlæge?
Få prisestimat for samme behandling hos os.
Det er GRATIS og 100% uforpligtende.
Vi er din tandlæge med klinik på Nørrebro og Østerbro
- Nu ved du mere om, hvem vi er. Du ved, at vi har tilset tusindvis af tandsæt og at vi også byder folk, der bor udenfor Nørrebro velkommen på klinikken. Vi udfører de mest gængse behandlinger – og vi har eksisteret siden 1987. Vi har kunder, der har kommet her i over 30 år. Skal vi også være din tandlæge?
Vi er medlem af
Nørrebro
Nørrebrogade 148
2200 København N
Tlf. 35 83 00 33
ER DU INTERESSERET I KURSER OG WORKSHOP INDEN FOR SELVUDVIKLING?
SE MERE HER PÅ INDILIFE
Østerbro
Dag Hammarskjölds Allé 19 1. tv.
2100 København Ø
Tlf. 24 21 02 36
Lad os give dig et kald
Hvis du ringer udenfor vores åbningstider eller der er optaget, kan du altid bruge kontaktformularen nedenfor. Så ringer vi til dig hurtigst muligt.